Kalenderen siger slut-august og sommerferie er efterhånden et overstået kapitel for de fleste. Måske levede den op til dine forventninger, og var fyldt med både afslapning og mindeværdige oplevelser. Eller også var det nogle lange og kedelige uger, hvor dine venner havde planer mens du selv stenede serier på sofaen.
Derfor kan det være at næste års sommerferie skal planlægges lidt bedre, så du kan komme tilbage efter ferien med bagagen fuld af nye oplevelser og input. En sprogrejse er en spændende måde at bruge sin sommerferie på, hvilket der er flere årsager til.
1. Lær et nyt sprog
Det mest oplagte svar på hvorfor en sprogrejse er en god idé, er selvfølgelig først og fremmest fordi du kunne have interesse i at lære et nyt sprog, eller måske ønsker at blive bedre til et sprog du allerede mestrer. Måske ønsker du at forbedre dine karakterer i tysk på gymnasiet, eller finder et bestemt land interessant, og ønsker at lære deres sprog og kultur bedre at kende.
2. Rejs uden familien
Når man når en bestemt alder, kan man nemt føle at man er “vokset fra mor og far”, og de fleste vil hellere bruge tid sammen med jævnaldrende, som har de samme interesser og ønsker for en ferie. Med en sprogrejse kan du rejse afsted alene eller med en ven, hvilket er en kæmpe oplevelse af frihed, hvis man ellers er vant til kun at rejse med familien. Man udvikler sig og lærer at stå på egne ben.
3. Få nye venner
På en sprogskole vil du møde andre unge fra hele verden, og der er derfor rig mulighed for at få nye bekendtskaber i både Brasilien, Kina og Sverige. Udover undervisning byder et sprogskoleophold på forskellige planlagte aktiviteter. På den måde bliver man rystet godt sammen som gruppe. Når du vender hjem til Danmark igen, er du derfor ikke blot blevet bedre til at beherske et sprog, men har også nye venner rundt om i hele verden – og hvem ved, måske er det en af dem du skal besøge i din næste ferie?