Hvordan er du forsikret når du tager på afbudsrejse, er en af de spørgsmål der gang på gang kommer frem. Det kan være svært at overskue hvis man køber en rejse så kort tid fra frejse, at man også skal tænke over forsikring. Forsikringer er dog utroligt vigtige og desværre er realiteten at ikke mange ved hvordan de er dækket og hvilke forsikringer de skal skrive for at være dækket under afbudsrejsen. I dette indlæg vil du derfor kunne læse mere om forsikringer og hvad du skal gøre for at være dækket korrekt.
Skriv altid en forsikring
Det er helt ligemeget om du skal på charterferie, campingferie eller afbudsrejse, så snart du træder udenfor den danske grænse skal du have forsikring af en hvis grad. Mange tror at det blå sygesikring dækker dem, men desværre dækker den langt fra som den burde. Den dækker blandt andet ikke hjemmetransport og nogle dækning af nogle behandlinger kan være meget svingende. Skal du derfor flyves hjem grundet sygdom, kan det hurtigt blive en dyr fornøjelse.
Kan jeg nå at skrive en forsikring?
Er du kunde hos et forsikringsselskab vil det altid være muligt for dig at lave en rejseforsikring på meget kort tid. Du kan blandt andet gøre det ved blot én opringning. Der er derfor ikke tidsbegrænsning på hvornår du senest kan tegne den. Er du ikke kunde hos et forsikringsselskab i forvejen, kan du komme ud for at der er noget ventetid grundet registrering. Du kan dog altid bestille forsikring af rejsebureauet når du bestiller din afbudsrejse. Derved er du også fri for at tænke mere over det.
Læs altid det med småt
Det er ikke nødvendigvis alle forsikringer der dækker det samme og du skal derfor altid være opmærksom på at læse det med småt når du tegner ny forsikring. Har du ligeledes planer om at skulle udøve sport på din rejse, skal dette også oplyses, ellers vil den ikke dække skader der forekommer fra sportsudøvelse. Er du eksempelvis snowboarder kan et brækket ben godt forekomme uden at det er helt unormalt. Din forsikring vil blive en smule dyrer når du oplyser dette, men der vil som sagt også være dækning for sportsskader.