Tænker du på at fange en afbudsrejse i sidste øjeblik i år? Hvis du gør, så anbefaler vi, at du har styr på solcremen på forhånd. Læs med her og bliv klogere på, hvilken solcreme der passer til dig – og hvordan du får den billigt.
Guide til den gode solcreme
Sol, sommer og solcreme hører sammen. Det bør det i hvert fald gøre, hvis du gerne vil være lækker brun frem for branket. Solens stråler er en kilde til lys, varme og D-vitamin. Men selvom den er dejlig, skal du samtidig være meget forsigtig, når du opholder dig i solen. Og så snart vinter bliver til vår, kan du ikke undvære en god solcreme. Men det kan være svært at finde den helt rette i det enormt store udvalg. Når du søger efter en solcreme, er det først og fremmest vigtigt, at du sikrer dig, at den beskytter dig mod både solens UV-A- og UV-B-stråler. Ellers får du ikke den optimale sikkerhed mod de skadelige stråler.
Det er på høje tid at finde solcremen frem, når metrologerne melder om, at UV-indekset rammer 3 eller derover. For solcreme giver din hud det helt nødvendige, beskyttende filter mod UV-strålerne.
Hvordan vælger du den rette solcreme?
Der er meget at tage stilling til, når du skal shoppe den helt rette solcrme. Blandt andet skal du bestemme dig for, hvilket filter den skal indeholde. I nogle solcremer er der et kemisk filter, som bremser størstedelen af solens stråler. I andre solcremer findes der et fysisk filter, som lægger sig som en barriere oven på huden.
Du kan også få solbeskyttelse i flere varianter – som både creme, en let lotion eller som en spray. Du kan med fordel bruge én slags solcreme til kroppen og en anden til dit ansigt. Led efter en type, som er specielt egnet til netop ansigtet. Som regel har solcremen til ansigtet en lettere, lidt luftigere konsistens. Mange ansigtssolcremer har den fordel, at de indeholder anti-ageing ingredienser, som forebygger rynker og pigmentpletter. Din hud i ansigtet er ofte også sartere og mere sensitiv, og det tager særlige ansigtsolcreme højde for. Hvis du eksempelvis døjer med fedtet hud og bumser, bør du helt undgå solcremer med olier i. Det vil nemlig give dig endnu mere fedtet og uren hud. Har du derimod har tendens til tør hud i ansigtet, er det en god idé at vælge en solcreme med plejende, fugtgivende ingredienser.
Husk at smøre nok solcreme på
Når du har fået valgt en god solcreme, skal du også huske at smøre nok på, og selvfølgelig også nå ud i alle afkroge af dit ansigt og krop. Huskereglen er, at en håndfuld rækker til hele kroppen. Smører du kun et tyndt lag på, eller glemmer du områder af ansigt og krop, er du slet ikke beskyttet af faktoren i solcremen. Husk også at forny laget, hvis du har svedt meget eller været en tur i havet eller swimmingpoolen. Det skal du også gøre, selv om solcremen er vandafvisende, for sand og vand vil naturligt slide på det beskyttende af i løbet af dagen.
Solbeskyttelse til børn
Solcreme til børn er et kapitel for sig. For solbeskyttelse er altid alfa og omega for børn. Børns hud er markant sartere, og det øger risikoen for en farlig forbrænding, og dermed risikoen for at udvikle hudkræft senere i livet. Vælg en særlig solbeskyttelse til børn, som er vandfast, med høj faktor og helst uden parfume og parabener. Husk også at give dine børn UV badetøj på. UV badetøj beskytter børnenes hud.
Hvis uheldet er ude, og du eller dit barn får en solskoldning, skal du investere i en kølende og plejende aftersun creme.