Små øer med et hav af muligheder. Japan er sprængfyldt med oplevelser indenfor natur, den nyeste mode og gastronomiske eventyr. Her er en guide til 5 steder du skal opleve i Japan.
Mount Fujis smukke udsigt
Er man til smuk natur, vil Mount Fuji være et sted man ikke kan komme uden om. Mount fuji er Japans højeste bjerg og ligger lige uden for Tokyo. Fra foden af bjerget kan man tage en kabinelift op af bjerget, hvor det er muligt at opleve den fantastiske udsigt og natur.
Tager man Shinkansen fra Tokyo mod Osaka er det muligt på turen at se Mount Fuji, da togsporene ligger parallelt med bjerget. Bjerget spejler sig i søen og det giver derfor et meget anderledes billed af bjerget, i forhold til at se det tæt på.
I nogle måneder kan temperaturen på bjerget ændre sig drastisk og bjerget er derfor lukket i enkelte perioder. Udenfor disse perioder er det muligt at bestige bjerget. Der er flere stationer på bjerget og der er offentlig transport halvvejs op af bjerget.
Hot Spring i Atami
Atami er stedet for en anderledes spa oplevelse og en by for ultimativ afslapning. Byen er ikke kendt for udenlandske turister men er derimod en by japanerne selv rejser til, for at få et afbræk fra arbejde. Byen er derfor meget præget af et stille tempo og mange små hyggelige spisesteder.
Under byen ligger flere varme kilder der løber op gennem bjergene. kilderne kaldes Hot springs og kan blandt andet opleves på New Fuji Hotel, hvor de har indrettet taget af hotellet med et lille Hot spring. Der kan du få en udsigt over hele byen mens du oplever den afslappende effekt fra de naturligt opvarmede kilder.
Efter en tur i hot spring kan man gå ned til havnen og tage færgen ud til en lille ø. På øen kan der opleves gamle bygninger og templer præget af byens historie. På toppen af øen ligger en blomsterpark med et rigt fugleliv og mange eksotiske blomster.
Shibuya i Tokyo
Shibuya er en stor bydel i Tokyo sprængfyldt med mode og shopping muligheder. Ude foran Shibuya togstation finder man det kendte Shibuya fodgængeroverfelt, der er brugt i mange amerikanske film. Området er fuld af liv og mange forskellige mennesker.
Følger man de unge over fodgængerfeltet, støder man på det store shopping center ‘Shibuya 109’. I centeret findes over 100 butikker med flere forskellige stilarter og den nyeste mode. I centret findes også frisører, kosmetologer og negleklinikker.
Til frokost er Tokyo Food Show stedet, de tilbereder en stor variation af lokale delikatesser, såsom grillede ål og blæksprutte. Til dessert kan man smage japansk konfekt eller riskager.
Tokyo er en by der er bygget meget komplekst og med høje bygninger, der kan gøre at den føles lille. For at se Tokyo og byens fulde størrelse, skal man op i Sky Tree. SkyTree er Japans højeste bygningsværk. Herfra er en udsigt over hele byen.
Gastronomisk oplevelse i Kobe
I Japan er det bedste sted, at nyde Kobekød i byen Kobe. Kødet er af høj kvalitet og har en meget speciel fedtmarmorering. Det er muligt at få serveret Kobe kød flere steder i Japan, men kun få steder er certificeret indenfor denne type kød. Det kan derfor godt betale sig at finde de certificeret restauranter, der primært er beliggende i byen Kobe.
Det anbefales at spise Kobe kødet råt, det bliver skåret ud i tynde skiver og serveret på is. Er man mere til stegt kød er der restauranter i Kobe der tilbereder bøffen og tilbehøret ved dit bord, hvilket giver måltidet en intim stemning.
Den gastronomiske oplevelse bliver først rigtig fuldendt når man har prøvet den japanske risvin, ved navn Sake. Kategorien af Sake afgøre om den skal smages varm eller kold, dette vil tjeneren altid kunne hjælpe med. På enkelte bare kan man også møde Sake i moderne cocktails.
Efter en god middag er der i Shin-Kobe området, direkte adgang op til bjergene. I bjergene kan man gå langs små springvand og nyde frodig natur. Det er en afslappende og rolig aftentur.
Templer i Kamakura
Kamakura er kendt for deres buddhistiske templer og enkelte af dem er over 1000 år gamle. De mange templer giver et godt indblik i dele af japanernes tro og kultur.
I starten af tempel området står verdens anden største bronze buddha, kaldet Kamakura Daibutsu. Buddhaen er fra 1200-tallet og blev oprindeligt bygget inden i et tempel. Flere naturkatastrofer ødelagde templet og buddhaen står nu frit i naturen. Foran buddhaen, ligger det japanske folk ofringer og tænder røgelse som en del af deres tro.
Templerne er alle forskellige bygninger og har hver deres formål. Det er derfor nødvendigt at se hele området og alle bygningerne, for at få den fulde oplevelse af templerne.Ved templerne findes små japanske haver og mindre søer, hvilket er med til at gøre en gåtur til en fantastisk oplevelse.