Når man skal ud og rejse er der mange ting man skal huske, og en af dem er, at sørge for at ens bolig er sikret så godt som muligt mod ubudne gæster. Mange tænker først over at øge sikkerheden, når de har haft indbrud, men der er ikke nogen grund til at vente så vidt, før man beskytter boligen. Det skal dog bemærkes at 8 % af de husstande, der har haft indbrud, får det igen inden et år, så har man haft indbrud, har man forhøjet risiko for at få det igen.
-
Det skal være svært at komme ind
Billigsikring.dk har masser af produkter, der kan hjælpe dig med at gøre boligen svær at komme ind i. Det er vigtigt at virksomhedens yderramme er sikret mod indbrud, hvilket betyder at der skal være kvalificerede låse på først og fremmest hoveddørene. Derudover skal vinduerne også sikres godt med enten låse og hasper. Har man kældervinduer, kan det være en god ide at sætte tremmer i vinduesrammen, så man ikke kan kravle ind gennem et smadret vindue.
-
Brug tænd / sluk ure
Et mørkelagt hus fortæller tyvene at der ikke er nogen hjemme. Derfor er det vigtigt at man sørger for at der er tændt lys. Placer tænd / sluk urene, så de ikke kan ses fra vinduerne, for hvis tyven er dristig nok til at kigge ind af ruden, skal det første han får øje på, ikke være et tænd / sluk ur, for så er det ikke svært at regne ud, at der ikke er nogen hjemme.
-
Lad havemøblerne og haveslange være fremme
Det er en god ide at lade havemøbler og haveslange ligge, som var de lige blevet forladt. Det giver et mere rodet udtryk og skjuler at der ikke er nogen aktivitet. Men tænk over at de ting, der ligger fremme i haven ikke skal kunne bruges til at bryde ind, så opbevar haveredskaberne bag låste døre.
-
Huset skal også rode
Det er ikke kun haven, hvor det er en god ide, at efterlade et rod. Også inden i huset skal tingene gerne flyde lidt. Stort set alle rydder op inden de tager afsted, så der ser pænt ud til man kommer hjem. Men hvis tyvene kigger ind, ser det langt mere beboeligt ud, hvis der ligger et åbnet dameblad eller lignende på sofabordet.
-
Adviser ikke uvedkommende om ferien
Desværre er der flere og flere, der fortæller på de sociale medier at de tager på ferie, uden at tænke over hvem der har adgang til oplysningerne. Har man ikke begrænset sin profils privatoplysninger, så kan alle se det, hvis de besøger profilen. Og det har tyvene fundet ud af, hvorfor de ofte tjekker sociale medier, inden de bryder ind.
Hvis du sørger for at følge de ovenstående, ret simple, råd, så er der væsentlig større chance for, at du kommer hjem til en intakt bolig, og det er jo den perfekte afslutning på en lækker ferie…